Beklager - dette produkt er udgået

Amarone, della Valpolicella

Land: Italien
Region: Veneto, Cazzano di Tramingna
Druer: Corvina, Molinara og Rondinella
Serveres ved: 18-20 °C
Alkohol: 15 %
Volume: 75 cl.

Mindste salg 6 flasker, gerne assorteret.

285,00 kr. inkl. moms
MÆNGDEPRIS - Jo mere du køber, jo mere sparer du
Mængde 6+
Pris 270,00 kr.

Området

Amarone er den mest berømte italienske vin af tørrede druer også kaldet Passito-vin, der både fås i en tør udgave (Amarone) og en sød (Recioto). I dag udgør Amaronen ca. 90 % af produktionen. Den produceres af de samme druer og i den samme produktionszone som Valpolicella, med samme distinktion mellem den klassiske zone hvor Amarone Classico fremstilles og en større zone, hvor der “blot” produceres Amarone. Vinen behøver ikke længere kalde sig Recioto Amarone, for den er nu blevet en selvstændig DOC-Vin.

 

Vinhuset

Selv om vinen tidligere blev lavet af udvalgte druer fra det øverste af klaserne, så produceres den nu ofte af udvalgte, særligt fine, hele klaser der tørres i specielle tørrehytter. I disse hytter bredes druerne ud på måtter eller stråflettede hylder, eller de hænges op under loftet. Det bliver mere og mere almindeligt at tørre druerne i de tremmekasser som de anbringes i lige efter høsten. Tørretidens længde varierer fra producent til producent. Den er ofte blevet trukket ud til slutningen af februar eller marts så der kunne udvikle sig rigeligt med botrytis (ædelsvamp) der blev mere almindelig i 1970-erne og 80erne hvor vinmarkerne og produktionsfaciliteterne i Valpolicella rykkede ned i den mere fugtige dal. I de senere år har der været en tendens til at afkorte tørringstiden for at opnå en vin med mindre botrytis-præg. Når tørringen er overstået bliver druerne presset og gæret og vinen lagres på træfade. Der eksperimenteres meget med små, nye egefade, og den færdige vin kan sagtens holde 15 % alkohol. Vinen frigives sjældent til salg før efter 3 – 5 år efter høsten. Den oven for beskrevne proces er naturligvis kostbar på grund af det meget manuelle arbejde og den tidskrævende proces og dette sammenholdt med lille produktion og stor efterspørgsel gør de ædle vine fra Amarone meget kostbare.

Vinen

Farve Dybt rød, næsten sort

Bouquet Tydeligt præg af mørk bitter chokolade + en hel palet af smagsindtryk.

Smag Mørke kirsebær, chokolade/kakao, krydderi, frugtsødme og bløde tanniner. Eftersmagen er overraskende blød med fin balance mellem frisk frugt præget af lagringen på ny eg.

Anbefales til Kraftige kødretter og stærke blå oste. Kan med fordel omstikkes 1time før den skal nydes.

Producent Casa Vinicola Bennati

Druesorter Corvina, Molinara og Rondinella

Modenhed 2017-2020